PrepNowEnglish

Privatlivspolitik

Senest opdateret 6. oktober 2026

Udkast. Gennemgås før appen udgives.

Hvem er ansvarlig

PrepNow drives af Thomas Rosenberg (CVR 46801822), som er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles om dig. Skriv til kontakt@prepnow.dk, hvis du har spørgsmål.

Det, der kun ligger på din telefon

Dine påmindelser. Alt andet, du indtaster, gemmes også på vores server (se nedenfor), så det kan følge dig til en ny telefon.

Et MobilePay-nummer i Madklub gemmes kun på telefonen og sendes aldrig til os.

Du kan slette din historik under Mål, og alt forsvinder, når du sletter appen.

Allergier og kost

Fravalg som laktose, gluten, nødder eller skaldyr kan være helbredsoplysninger. Vi bruger dem kun til at sortere retter fra, og kun fordi du selv har valgt dem (dit samtykke). Du kan fjerne dem når som helst under Profil.

Hvad vi gemmer på vores server

Appen får et tilfældigt bruger-id første gang, du åbner den, også uden konto. Under det id gemmes dine indstillinger (det navn, du har skrevet, husstanden med navne og mål pr. person, dine mål og svar i opsætningen, fravalg, butikker, faste varer, køb på listen, bedømmelser, favoritter, svar på ugens tjek-ind og planhistorik) og hvordan du bruger appen (fx hvilke retter du åbner, bytter og vurderer, knyttet til bruger-id’et) hos vores databaseleverandør Supabase på servere i EU (Frankfurt). Vi bruger det til at gemme en kopi af dine indstillinger og til at gøre dine madplaner bedre. Samlet for alle brugere og uden navne bruger vi bedømmelser og favoritter til at vælge, hvilke kendte retter der kommer igen i de næste uger. Grundlaget er vores aftale med dig om at levere appen.

Logger du ind med Apple eller Google, gemmer vi desuden din e-mail eller det id, de giver os, så dine data kan følge dig til en ny telefon.

Sletter du din konto under Konto, slettes alt på serveren med det samme, og alt på telefonen.

Studiepris

Vælger du studiepris, sender vi en kode til din studiemail via Supabase i EU. Når du har skrevet koden, gemmer vi mailen på din konto og hvornår den er bekræftet, så vi kan give dig prisen og bekræfte den igen efter 12 måneder. Mailen bliver på kontoen, til du sletter den.

Familie

Er du med i en familie, gemmer vi hos Supabase i EU, hvem der er med, det navn, du har skrevet i appen, og jeres fælles dokument: indstillinger, ugens plan, byttede retter, indkøbslisten med hvad der er købt, egne varer og snacks. Alle i familien kan se det.

For at sikre, at familien bor under samme tag, gemmer vi et envejs-fingeraftryk (en saltet hash) af jeres hjemmenetværks offentlige internetadresse, og hvornår hver telefon sidst var på det. Selve adressen gemmes ikke, og vi ser ikke, hvor I bor. Grundlaget er vores aftale med dig om at levere Familie.

Forlader du familien, eller afsluttes den, slettes dit medlemskab med det samme; afsluttes familien, slettes også det fælles dokument og fingeraftrykket.

Betaling

Abonnementer købes og betales hos Apple eller Google. Vi ser aldrig dine kortoplysninger, kun om dit abonnement er aktivt. Til det bruger vi RevenueCat.

Opsiger du Pro, spørger vi hvorfor. Dit svar (grunden, det du selv skriver, og om du blev eller stoppede) gemmes under dit bruger-id hos Supabase i EU, så vi kan gøre appen bedre. Kun vi kan læse det, og det slettes sammen med din konto.

AI og madplaner

Madplanerne laves af en AI-model fra Anthropic ud fra ugens tilbud. Ugeplanen laves én gang for alle brugere og indeholder ingen oplysninger om dig; vi sender intet om dig til Anthropic. Din egen uge vælges af appen blandt de færdige retter ud fra dine svar.

Statistik og påmindelser

Der er ingen reklamer i PrepNow, og vi bruger ikke reklame-id.

Brugsstatistikken (hvilke skærme og retter du bruger) gemmes under dit tilfældige bruger-id, ikke under dit navn eller din e-mail, og bruges til at gøre appen og dine planer bedre.

Påmindelser er slået fra, til du selv slår dem til under Indstillinger.

Hvor længe

Oplysninger på telefonen ligger der, til du sletter dem eller appen. Kontodata gemmes, så længe du har en konto, og slettes senest 30 dage efter, at du har slettet kontoen under Min konto.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i, rettelse og sletning af dine oplysninger, til at begrænse behandlingen, til at få dine data udleveret og til at gøre indsigelse. Et samtykke kan altid trækkes tilbage. Du kan selv hente dine data under Min konto → Hent mine data og slette dem under Slet konto. Skriv til os om resten, så svarer vi inden for en måned.

Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.

Børn

PrepNow er ikke rettet mod børn under 13 år.

Ændringer

Ændrer vi politikken væsentligt, fortæller vi det i appen, før ændringen træder i kraft.

Til forsiden